23948sdkhjf

Sen åbningstid skaber problemer med øl og tis omkring Netto i Brabrand

Vrede naboer kan reelt ikke gøre noget.
Sidste år udvidede Netto på Silkeborgvej i Brabrand åbningstiden til klokken 23, og siden har det ifølge naboerne skabt store problemer med folk, der drikker øl i nabolaget og tisser i porte og baggårde i nærheden, skriver Århus Stiftstidende Østjylland.

Samme problem findes ved den nu natåbne Netto på Skt Knuds Torv i det centrale Aarhus.

- Jeg synes, det er helt forrykt, at butikken kan sælge øl hele døgnet uden, at der er et toilet til rådighed, siger Claus Guldbæk, førstemand i symaskinebutikken Guldager og Sønner i Ryesgade

Ejerforeningen Ryesgade 31 har planlagt at sætte porte op, der effektivt kan lukke af for de to indgange til baggården i nærheden af Netto.

Der er ikke umiddelbart nogen lovgivning, der kan beskytte naboerne imod den slags problemer, siger Søren Højgaard Mørup, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, til avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11